​Hvad kan du forvente som forældre til en anbragt

Som forældre eller pårørende til en ung, anbragt på Vangkærsminde, kan du forvente, at dit barn omgiver sig med voksne, der er omsorgsfulde, nærværende og rummelige. Det er voksne, der har hjertet med og som virkelig vil de unge mennesker.

Dit barn vil fra første dag blive tildelt en kontaktpædagog, og det er denne person du hovedsageligt vil have kontakt til.

Kontaktpædagogen vil holde dig orienteret om hverdagens op-og nedture, trivsel og I vil samarbejde omkring hjemmeweekender, og ferier.

For at skabe det bedste miljø for den unge, ønsker vi, at forældre og pårørende er mest muligt inddraget. Vi ønsker, at der er tillid til vores vurderinger, hvilket kræver at der er et åben samarbejde.